Porten til livets lykke
Hvis jeg nu byggede et hus med 10 cm. brede døre, så ville ikke
ret mange gæster træde indenfor og besøge mig. Og de fleste ville
mene, at jeg var tosset at bygge dørene så smalle.
Men hvis jeg opbyggede min hverdag med præcise mål, skarpe
forventninger, stramme krav og smalle håb - så ville ingen
protestere. For det synes fornuftigt at opstille mål for livet
på planeten jorden.
Hvis jeg nu sagde: Jeg søger en kæreste som er
* 27-32 år
* ingen børn
* ikke-ryger
* glad for at rejse
* orden i økonomien
* og med et positivt sind,
så ville kontaktbureauet sandsynligvis antage det for at være
fornuftige og rimelige krav.
Men hvis jeg byggede et hus, hvor kun 10 cm. smalle mennesker
kunne komme ind, så ville ingen forstå mig...
Tænk tilbage på dit liv. Hvornår har gud senest leet hjerteligt
ad menneskets trang til mål, planer, krav, forventninger og håb?
Hvornår har du senest haft en fortrinlig dejlig oplevelse, som
kom "helt tilfældigt"?
Måske du endda mødte din kæreste tilfældigt. Havde du ikke
taget dén bus, eller set dén film, eller havde deltaget i netop
dén fest - havde dit liv da set anderledes ud?
Og dit nuværende job? Lad os sige du faldt over annoncen en søndag
eftermiddag i jobsektionen. Hvad nu hvis du dén søndag havde købt
en anden avis hos bageren?
Det er godt at være fornuftig, men så tager vi en forkert bus og
vores liv forandres for altid. Det guddommelige i tilværelsen,
alle de store oplevelser og hjertegribende menneskemøder, de lader
sig ikke planlægge.
Tværtimod.
Det guddommelige lader sig opleve.
Derfor er porten til livets lykke ikke en begrænsningens kunst,
hvor vi skal sortere. Porten til livets lykke er at lade døren
stå pivåben - stor som en ladeport - og så opleve det fantastiske
der træder ind i vores liv.
Forleden gik jeg forkert nede i byen og mødte derved tilfældigt en
gammel ven, jeg ikke havde set i 3 år. Med al min fornuft havde jeg
ledt efter hende på internettet og så videre. Jeg hørte gud le
hjerteligt da jeg gik forkert, og mine øjne fyldtes med glædestårer
over livets store skønhed, da hun pludselig sagde "Hej Ambjørn!"
For der gemmer sig en ven bag hvert et gadehjørne vi ved et uheld
drejer rundt om. Når vi holder øjnene åbne og oplever livet, da er
porten til livets lykke åben.