Historier om døden

Døden modarbejder livet. Modarbejder du livet?
Ambjørn har skrevet 64 historier der har noget med døden at gøre.

Jeg mødte døden i et stormvejr

1

Jeg mødte døden i et stormvejr: Jeg har mødt døden. Det skete på en sejltur med Thor. "Hej Ambjørn!" Thor stod i cockpittet og kiggede ned i et rum under sædehynderne. Jeg hilste på ham, og kravlede ned fra kajen. "Du har paraplyen med", konstaterede han med et flækket grin, da det var lykkedes mig at komme ned på dækket af Thors sejlbåd uden at falde i vandet. "Ja, ... Historie om Døden: Jeg mødte døden i et stormvejr

Krigervisdom om dødens natur

2

Krigervisdom om dødens natur: En sand kriger møder sin modstander med åbent ansigt. Men døden rammer os fra ryggen. På dette lærred ser vi at krigerens kunst er en vidunderlig forestilling mellem 2 værdifulde, frie mennesker. De opfører teaterstykket: At kæmpe mod døden. Måske den ene overvinder den anden og dræber dette menneske. Derved har han dræbt livet i det andet menneske. En ... Historie om Døden: Krigervisdom om dødens natur

Uden bekymring for døden

3

Uden bekymring for døden: Jeg vil ikke tage bekymringen fra dig, for jeg har selv haft megen glæde af at bekymre mig om ting, jeg ikke kunne gøre noget ved. Angsten vil jeg heller ikke frarøve dig, fordi jeg husker hvordan angsten gav fylde i mit eget liv. Men jeg vil fortælle dig en lille historie. Der ... Historie om Døden: Uden bekymring for døden

Kærlighedens regn mildner bjerget

4

Kærlighedens regn mildner bjerget: Gennem kærligheden kommer man over sin sorg. Men du og jeg ved, at der findes en sorg i verden, som er større end planetens største bjerge. Og vi oplever modløshed, fordi vores rensende kærlighed ser ud til at dryppe på bjergets fod. Det kan tage lang tid at udslette sorgens bjerg, og vi bliver kede af det. Helst ... Historie om Døden: Kærlighedens regn mildner bjerget

Døden er en særlig fin form for tomhed

5

Døden er en særlig fin form for tomhed: Livet handler ikke om at dø, så derfor er det oftest spild af tid, at længes efter døden. Hvis du havde en slave, som knoklede fra solopgang til aften på din mark, og hele hans krop forfaldt på grund af det hårde arbejde. Hans u ... Historie om Døden: Døden er en særlig fin form for tomhed

Flyvetur i regnvejr

6

Flyvetur i stormvejr Der er en klarhed i luften, den dag vi skal dø. Det har jeg bemærket flere gange. Jeg lænede mig frem i sædet og kiggede ud. Solens stråler glimtede i flyvingens metalflader, og fulgte rundingerne i de store motorer, der hang under vingen som to babyhvaler. Flyvingen og motorerne slog en skarptegnet skygge på asfaltbanen. Vi kør ... Historie om Døden: Flyvetur i regnvejr

Verden må gå under i år

7

Verden må gå under i år: I år må verden gå under. Jeg redder den ikke. Mit nytårsforsæt er at lade skuden slingre ned ad floden i retning mod vandfaldet, og ikke røre en finger. Håndlæsning og clairvoyance er sat på pause. Alle kloge ord er stuvet op i skabet i gangen, ind bag den ekstra dyne. Gode synspunkter om hvordan det alt sammen skal være har jeg trukket ud i toilettet. Jeg sværger. Verden ... Historie om Døden: Verden må gå under i år

Glæden ved at spise

8

Glæden ved at spise: Noget af det første vi lærer er glæden ved at spise, når vi i moderens favn griber fat og suger mælken fra hendes bryster. Glæden ved at dø, er det sidste vi lærer. Ikke det første. Faktisk finder det unge menneske sjældent nogen glæde ved at dø. Når mennesket bliver gammelt og skal dø, mister det glæden ved at spise. Maden ... Historie om Døden: Glæden ved at spise

Dødens sprog og livets stemme

9

Dødens sprog og livets stemme: Jeg havde en potteplante, der hang noget med bladene. Det virkede som om den var ved at dø, så der var ingen grund til at vande den, og den døde faktisk også. Du behøver ikke være så fjollet som mig, men det er nu en god ting at huske på, at hvis vi oplever et andet menneske er ved at dø - så er det rimeligt at spejde efter livet i dét menneske. Læg ... Historie om Døden: Dødens sprog og livets stemme

Drengen der fangede døden i en glasflaske

10

Drengen der fangede døden i en glasflaske: Det var i 1880'erne, ude på Vestkysten. I de yderste klitrækker boede en dreng alene med sin mor i et lille hjem med en enkelt ko og et par høns. Deres bolig var bygget af drivtømmer og derfor sammensat af ulige stykker træ, nogle af dem var brede planker så tunge som en mand, og andre var blot pinde der dækkede for sprækkerne. Huset ... Historie om Døden: Drengen der fangede døden i en glasflaske