1 Den guddommelige indre hund Forleden købte jeg en seng. Ting har ellers aldrig haft min interesse, derfor har jeg haft ingenting. En seng er en ting, så det har ikke bekymret mig at jeg sov på gulvet. Snarere tværtimod. Ofte har jeg været gladest, når jeg af praktiske årsager har været nødt til at smide mine ting ud. Når jeg har flyttet for eksempel, og flyttevognen ikke har været større end bagagerummet på en bil. Den guddommelige indre hund

2 Timeglasset Da køkkenbordet endnu var højere end mig, og alle voksne levede i en anden verden, så jeg en dag min mor vende et slankt glas med lyserødt sand i. Hun var ved at koge æg. Glasset var klemt sammen på midten, så det var trangt for sandkornene at falde ned i bunden af glasset, de dryssede kun. Timeglasset

3 Fremkald din livsglæde Hvis gud havde været fotograf, så havde gud givet hvert et menneske en lille rulle film med i baglommen, da mennesket blev sendt ned til jorden. På filmen er der billeder af stor skønhed, billeder som får os til at huske vores guddommelige ophav. Billeder som gør hjertet glad. Nu er jeg ikke sikker på at gud er fotograf. Fremkald din livsglæde

4 Din krop er guddommeligt smuk Jeg elsker fødder. Dette var virkelig min store hemmelighed, nu er det afsløret. Jeg elsker fødder, kan ikke gøre ved det. En slags perversion, en lille karakterbrist - ja noget underligt måske ligefrem. åh fødder En vidunderligt formet kvindefod gør mig lykkelig. Og dog. Håndled er også smukke. Disse glatte, slanke væsener, så rene i sindet at de ligner unge træer der skyder op i skovbunden. Din krop er guddommeligt smuk

5 Besøg hos Gud Vi er dygtige skuespillere, og det kan være underholdende. Lidt for anstrengende dog, hvis ikke teatersminken og kostumerne tages af en gang imellem. Der var den her mand der kom op til Gud, og han bad om at få et af de bedste værelser med englesang og udsigt over Paradis. "Hvem er du?" "Konge af Danmark" "Hvem af dem?" "Kong Christian d. 4. Besøg hos Gud

6 Du er guds budbringer Planeten jorden er tung og ubarmhjertig. Du har aldrig set snestormen lægge sig for at redde det frysende lam. Men du har måske set bonden lægge et tæppe om lammet og bære det ind i varmen? Denne venlighed er fremmed for snestormen, og kendes heller ikke af vulkanen eller stormfloden. Denne venlighed har vi med os fra det guddommelige. Det kræver blot en bonde at redde det frysende lam. Du er guds budbringer

7 Men måske gør min nabo Nå, det var altså en dag gud kedede sig. Vi andre havde nok tændt for fjernsynet, tømt køleskabet, og eventuelt hentet ølkassen op fra kælderen. Sådan en typisk søndag, med stille støvregn, kulde, og uendelige mængder af tavshed. Kedsomhed er en farlig tilstand; mere end et skib er gået på grund søndag eftermiddag mens kaptajnens kaffe blev kold, og han selv var faldet i søvn henover kortbordet. Men måske gør min nabo

8 Brug hjertet som telefon Jesus og Muhammed havde et fælleskab, selvom de var adskilt af et 600 år bredt ocean. Begge talte med gud om moral, lige så naturligt som vi andre ringer til biografen for at sikre os billetter til aftenens film. De lyttede til gud, stillede spørgsmål. Brug hjertet som telefon

9 Gud spiser ikke æg Gud har ingen krop. Forestil dig, at du ingen krop havde, og alligevel skulle du tage dig af hverdagens gøremål. Prøv og pil et æg, uden hænder, det er altså svært. Når vi mennesker kører i fuld fart ud over en klippeafgrund, så vil gud gribe bilen, men kan ikke - gud mangler kæmpens lap - så bilen styrter til jorden. Gud spiser ikke æg

10 Da gud fyldte min tallerken Forleden fejrede jeg fødselsdag. Nu har jeg brugt halvdelen af mit liv. Formodentlig har jeg den bedste halvdel til gode, men i hvert fald er det snart slut. En underlig fornemmelse i min brystkasse. Som om jeg har lyst til at græde uden at vide hvorfor. Jeg elsker mad. Kogte kartofler jeg selv har skrællet, en sovs med fløde og mørstegte kyllingestykker, et glas rødvin lagret på egefad. Da gud fyldte min tallerken

11 Det tredje værelse I morges var jeg lykkelig. Jeg var så glad, at jeg i lo i mine drømme. En dyb, klukkende latter. Sådan vågnede jeg og slog øjnene op til en ny dag, vækket af min egen, lykkelige latter. "Du er nok blevet skør, Ambjørn", mumlede jeg til mig selv, mens jeg vraltede ud på mit badeværelse. Jeg betragtede et øjeblik mit ansigt i spejlet. Det tredje værelse

12 Ventetid nu Du har ventet længe. Men du er tålmodig, så du kan tåle at vente endnu længere. En dag er der ikke mere at vente på, bortset fra præstens 3 håndfulde jord. Vi venter alle. Håber. Længes. Vi venter på døden. På en måde sidder vi i guds venteværelse. Falder måske lidt i snak med sidemanden eller kvinden. Spiller lidt kort. Ryger lidt cigaretter (der er ikke rygeforbud i guds venteværelse). Ventetid nu

13 Lammekølle med ovnstegte grøntsager Græsset havde skåret hendes fødder. Hun bemærkede en sviende smerte, særligt i det sarte kød i føddernes svang. Men så nåede hun den sidste klit og standsede op på kanten. Langt under hende lå sandstranden, som havet dovent rullede ind mod. Og derude stod solen i sin eftermiddags flimrende stråleglans. Et øjeblik lukkede hun øjnene for bedre at sanse stranden. Lammekølle med ovnstegte grøntsager

14 Hvis mennesket kunne se alt det som gud ser... Ord er levende væsener. Hvis mennesket kunne se alt det som gud ser, hvis mennesket kunne se alle andre mennesker i alle situationer i ethvert sekund - da ville mennesket være gud. Hvis mennesket insisterede på at beholde sin menneskelighed og dog se med guds øjne, da er der en fare for, at dét menneske ville gå i stykker. For ord er levende væsener. Information er ikke bøger, vi kan brænde. Hvis mennesket kunne se alt det som gud ser...

15 I hver eneste af dine celler Det guddommelige er ikke udenfor os - det guddommelige strømmer igennem os og ud i verden. Vejen er derfor ikke op til gud, men ind til gud. Nogle mennesker mener gud er mægtig stor. Gud er meget lille. Gud er så lille, at gud hviler i hver eneste af dine celler. Deraf følger logisk at gud er mindre end dig. Til gengæld er det guddommelige særdeles kraftfuldt. I hver eneste af dine celler

16 Vær lykkelig i dette liv I mørket er kun mørke. Rugbrød er mørkt og groft. I solskin er der lys. Man finder kun mørke i mørket, og man finder lyset i lyset. Sådan er det. Enhver der påstår at man skal opleve smerte for at blive lykkelig, sådanne personer lyver. Man skal ikke gennem mørket, for at finde lyset. Man skal ikke spise rugbrød i 8 år for at kunne lide smagen af lagkage. Vær lykkelig i dette liv

17 Manden der skulle til bryllup Der var en mand der skulle til bryllup. Han tog sit pæneste sæt tøj på. Det var i gamle dage, så han skulle vandre til nabogården, hvor husets ældste datter skulle giftes. Der var ikke langt, men grusvejen var støvet og snart var hans bukser blevet lidt beskidte. Så begyndte det at regne, og alle dråberne plaskede ned og blev til mudder. Manden der skulle til bryllup

18 Bilka er deres gud, og Hollywood paradis Giv mig en gal og en profet, men fri mig for de normale. Giv mig en ørkenmand med en luftværnsraket på skulderen, giv mig en huleboer med åbne sår, men fri mig for de normale. Bilka er deres gud, og Hollywood paradis

19 Guds urimelige opgave Gud har stillet dig en opgave. Blandt verdens milliarder af mennesker skal du elske ét bestemt. Og fordi gud er sådant et urimeligt menneske, så er der til opgaven knyttet både straf og belønning. "Hvad?" Indtil du lærer at elske dét menneske, som gud bestemmer det, skal du for evigt leve i helvede. "Stodderen må jo være sindssyg!" Det er et spørgsmål for guds psykoterapeut. Guds urimelige opgave

20 En ny tids gud I gamle dage betragtede vi gud som et stykke drivtømmer vi kunne klamre os til, når vi var skibbrudne. Det var et billede af gud, der gjorde os føjelige, tålmodige og nemme at styre. Vores billede af gud hang sammen med det samfund, vi havde dengang. Et feudalt tænkende samfund. I store dele af Danmark er den feudale tankemåde forsvundet. Vi klarer os i kraft af os selv, nu. En ny tids gud